Fabian Petersen

Fabian Petersen

Fabian Petersen er født 1975 og er uddannet coach indenfor personlig udvikling med speciale i kognitive adfærdsmønstre. Sideløbende er han også film- og musikproducer i studiet aWhatAboutP Production & radio/tv vært på streaming programmet Fedt! Det er fredag.

Foredrag af Fabian Petersen:

Da solen gik ned – et foredrag om at finde vejen tilbage til livet igen

Få den vilde beretning om hvordan Fabian overlevede et dødeligt overfald og 5 døgn i koma, for bagefter at starte sit liv forfra og tage nogle utroligt svære valg i kampen for at blive et menneske igen.

Oplev et foredrag der med sikkerhed giver dig nogle nye perspektiver på livet, fyldt med seriøsitet, humor og motiverende passager.

Lad dig rive med i en spændende beretning om hvordan du kommer tilbage til livet igen efter at have været det tætteste du kan komme på døden. Natten til d. 12. november 2001 blev en livsændrende og skelsættende dag for Fabian Petersen. Dagen der sluttede som for de fleste, endte med at vende op og ned på Fabians liv, da nattens oplevelse sendte ham i koma i 5 døgn og var af så voldsom karakter at man kan undre sig over hvordan det var muligt at overleve.

Kom og hør foredraget hvor Fabian Petersen fortæller om oplevelsen men mere vigtigt fortæller om, hvordan han fandt vejen tilbage til livet ved hjælp af beslutsomhed, positive tanker & den åndelige verden.

Fabian har siden oplevelsen brugt sit liv på at hjælpe og støtte mennesker i at se det positive i hverdagen uanset hvor man er i sit liv.

 

Tilbagemeldinger på foredrag:

1000 tak for en fantastisk aften, du har virkelig give min kone og jeg noget at tænke over – nemlig hvor heldige vi er og har været igennem hele livet. Vi har startet vores dog i dag med “Det bliver en god dag”.
* * * * * Henrik Mikael Hansen

Et tankevækkende, chokerende og livsbekræftende foredrag. Fyldt med visdom af så stærk karakter, at jeg i min vildeste fantasi aldrig havde troet, at jeg skulle høre en så kraftfuld livshistorie. Fortalt med ægthed, varme og etik for sit bagland. Jeg blev rørt i hjertet og vil huske dine ord. Tak Fabian for mødet med dig.
* * * * * Jazmin Demnat

En almindelig karismatisk fyr med en helt utrolig uhyggelig historie der på yderst interesantvis fører os igennem nærdødsoplevelse og på humoristisk vis gengiver sjove og sære oplevelser fra hans tid i koma og efter opvågning. Hele denne fortælling afsluttes med et helt igennem positivt livssyn, som vi alle kan læse at tage med os ind i vores liv.
* * * * * Lis Philipse

Snyd ikke dig selv for en aften med både tårer og latter en fortælling som skal opleves… 🌟 🌟 🌟 🌟 🌟 stjerner for Fabian ’s måde at tage os med ind i hans verden og privat liv af den voldsommeste karakter. …
Kim Kjærgård

Tusinde tak for et super godt foredrag:-) Jeg har delt – mange mennesker kunne have stor glæde af at høre dine ord som sætter livet i perspektiv:-
Jeannette Krog Rasmussen

Super godt foredrag. Gav stof til eftertanke i min travle hverdag. Du er med til at gøre en forskel. God vind fremover 👍🏻 😉
Annemette Dyrmose Andersen

 Kære Fabian. Tak for et godt og nærværende foredrag. Vi fik meget ud af det, og for Rasmus betød det meget at høre en fortælle om sammenligne oplevelser, med hans. Os som ikke har været hvor I har været, forstår det jo ikke fuldt ud.
Brit Bremer

Hej Fabian. Tak, for en helt fantastisk oplevelse her til aften. Det er det absolutte bedste foredrag jeg har oplevet til dato. Jeg har grint og grædt så meget her til aften. En utrolig fortælling med så meget humor, alvor, spænding og positivitet, som giver en hel masse stof til eftertanke. Jeg sætter virkelig stor pris på at have fået muligheden for den her oplevelse.
Mange hilsner, Jane Lindby Mølgård Pedersen

Hej Fabian. Hvor var det dejligt at hilse på dig igen. Det var et fantastisk foredrag men sikken en uhyggelig historie der lå bag. Dejligt at se du er videre i dit liv. 
Lise-Lotte Laursen

Det var et super foredrag, nogle ting jeg viste og en masse jeg ikke viste, dragende og tankevækkende.. det var så fedt.. tak for en dejlig oplevelse.. bestemt værd at opleve..
Ulrich Nøddebo Stæhr

Foredrag med Fabian Petersen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen