Du kender Elias Ehlers fra:
“DM i stand-up”, som han vandt i 2006. Som vinder af TV2 Zulus “Comedy Fight Club”, 1. sæson. TV2 Zulus “De Nøgne”. ”Mørk & Jul”, også på TV2 Zulu. DR2s ”Wulffs Magasin. Velgørenhedsshowet ”Talegaver til Børn” 2007 og senere Comedy Aid alle årene frem. Desuden hans meget populære one man shows “Fucking glad” fra 2012 og “Helt perfekt”, som han turnerede med i 2014. Desuden podcastet Det Dystre Skæg, som har opnået kultstatus på ITunes.
Elias kan finde på at snakke om:
Alt, bare ikke statistik, medmindre det er nødvendigt … så alt. Kedelig er han i hvert fald ikke!
Det vidste du ikke om ham:
Elias startede sit liv i København som klassisk tehandler i den legendariske teforretning Perchs. En del googler Elias Ehlers for at finde ud af, om han har en kæreste.
Kort om Elias:
Elias Ehlers har allerede leveret mange perler til den danske comedy-scene. Alene hans sæt til de sidste års Comedy Aid har vakt vild jubel med hans samfundssatiriske undren over verden omkring ham. Elias Ehlers tilhører den nye bølge i dansk stand-up. Han er oprindeligt fra Holstebro, men flyttede i 2005 til København med målet at gøre livet som komiker til sin levevej. Han havde knapt bosat sig i hovedstaden før han i 2006 vandt “DM i stand-up”, ligesom han også vandt første sæson af “Comedy Fight Club”. Siden har han fokuseret på at optræde og skabe nyt materiale. Det er der kommet mange gyldne øjeblikke ud af. Ikke mindst hans forrygende one man show “Fucking glad” fra 2012. Elias Ehlers bidrager også til TV2 Zulus satireprogram “Nørgaards netfix”, ligesom han i 2014 havde premiere på endnu et gennemtænkt og velskrevet one man show, “Helt Perfekt”, der fik 4 stjerner i Politiken og ord som “Elias Ehlers er meget morsom, når han går tæt på sig selv og samfundets barnagtighed” samt “en blændende god historiefortæller” med på vejen.
Elias Ehlers kunne i foråret 2016 opleves på tour sammen med Martin Nørgaard i konstellationen Det Dystre Skæg, der siden sin start som podcast på Itunes i 2012 har opnået kultstatus. De to komikeres tragikomiske causeren om livets mange facetter rammer en nerve blandt lytterne og har modtaget en samlet lytterscore på fem stjerner og kommentarer som “sjovt, tankevækkende og vanvittigt underholdende” og “Genialt”. Politikens anmelder belønnede Elias med fem hjerter og ord som “Elias Ehlers er klar til det helt store format”.
Pressemateriale
Revisor-agtige Elias Hvem skulle have gættet, at den – med hans egne ord – “lidt kedelige almindelige og revisor-agtige” fyr, ville rykke teltpælene op og drage til København for at lave stand-up? Det gjorde Elias Ehlers i september 2005, han havde optrådt tre gange, og besluttede sig derefter for at gå 100 % efter at skabe sig et navn inden for stand-upbranchen. Det første, vigtige skridt blev taget, da han halvandet år efter flytningen vandt “DM i stand-up” – 2006. Dette gav Elias muligheden for at droppe dagjobbet og fokusere 100 % på stand-uppen og de muligheder, der fulgte med sejren. En af de nye Elias Ehlers fik øjnene op for stand-up, da han sad og overvejede, hvad han skulle med sit liv. Ved et tilfælde så han Anders Matthesens show “Hvad snakker du om” og velgørenhedsshowet “Talegaver til børn – 10 års jubilæum” hos en kammerat og var derefter solgt til genren. Efter sejren ved DM har Elias Ehlers kastet al sin opmærksomhed over stand-uppen og alt andet han kan komme i nærheden af, fra tekstforfatterjobs, til skuespil osv. For Elias handler det nemlig ikke kun om at lave én ting, det handler om at prøve det hele og se hvad, man er god til, selvfølgelig med tilbagevendende fokus på stand-uppen, da det er dér, man selv bestemmer, kan sige hvad man vil og ikke skal indordne sig efter andre end én selv. Det er, med Elias´ egne ord, fantastisk, da man ingen andre steder får så tæt en kontakt med publikum. Der kan blive talt om alt i et show med Elias. Når han taler, er han tilstede, det er ægte, det er ærligt, og det kan være alt fra vulgært til fingerknipsende pænt. Det kunne man også opleve i hans første one man show “Fucking glad”, der havde premiere medio april 2012 og fik en fantastisk modtagelse hos publikum. Showet kan nu købes som download på eliasehlers.dk for kun kr. 30,-. Elias Ehlers bidrager også til TV2 Zulus nye satireprogram “Nørgaards netfix”, ligesom han netop har været på tour med endnu et gennemtænkt og velskrevet one man show, “Helt Perfekt”, der fik 4 stjerner i Politiken og ord som “Elias Ehlers er meget morsom, når han går tæt på sig selv og samfundets barnagtighed” samt “en blændende god historiefortæller” med på vejen. Bonus Elias har kunnet opleves på Comedy ZOO On Tour rundt i landet i 2009, 2010 og igen i oktober 2011. Han optrådte desuden for 25.000 ellevilde publikummer ved Skanderborg Festivalen i 2008, 2010 og 2012. Elias spiller to, (med hans egne ord), ufatteligt små roller i henholdsvis Anders Matthesens “Sorte Kugler” og Thomas Vinterbergs “Submarino”.
Booking:
ARTE Booking. Telefon 3848 1400. E-mail: booking@artebooking.dk.