Ditte Kolbæk, historiske foredrag om Alabamaekspeditionen og sønderjyske anliggender.
Hvad skal man med en gammel papkasse, der indeholder en masse hengemte papirer? Den var flere gange på kanten af småt brændbart, men Ditte Kolbæk forbarmede sig og tog den med hjem igen. Papkassen indeholdt morfarens dagbog fra Alabamaekspeditionen 1909-1910, en række rapporter, som i begyndelsen var uforståelige fx ”Rapport over tjenesterejse til Amerika 1916-1917” eller ”Festlighederne for besættelsestropperne” foruden breve fra tidligere minister H.P. Hanssen og tidligere kontorchef M. Hammerich, der roste morfarens indsats for sønderjyske krigsfanger og krigsinvalider efter Første Verdenskrig.
Hun havde haft den i næsten 20 år, men arbejdet kaldte, og hun skulle først blive Ph.d. og skrive seks bøger og over 30 artikler om læring, og dette arbejde gjorde det muligt for hende at grave ned i Rigsarkivets store materiale og finde hoved og hale i papkassens indhold. Indtil videre har papkassen givet stof til tre videnskabelige artikler og en skønlitterær bog med titlen ”Mod og Mandshjerte”. Ditte Kolbæk er en passioneret fortæller, der har holdt foredrag i indland og udland, på universiteter, i virksomheder og foreninger.
Morfaren hed C.H. Jørgensen, og han deltog i Alabamaekspeditionen som kartograf. Desværre fik han forfrysninger i flere tæer, så han måtte blive hjemme på skibet sammen med yngstemanden Unger, da de andre fem ekspeditionsdeltagere drog nordpå. De to oplevede Alabamas forlis, som aldrig før har været beskrevet, fordi Ejnar Mikkelsen var den, som publicerede bøger og artikler fra ekspeditionen, og han var ikke til stede, da masten gik gennem bunden af skibet.
”Rapport over tjenesterejse til Amerika 1916-1917” var en udførlig beretning om C.H. Jørgensens rejse til Amerika fra 1916-1917, hvor han undersøgte den ammunition, som Amerikanerne solgte til De allierede under Første Verdenskrig. Kvaliteten var så ringe, at den gjorde skade på de soldater, der brugte den.
”Festlighederne for besættelsestropperne” var en afrapportering til statsministeriet om de takke-fester, som blev holdt i april, maj og juni 1920 for de engelske og franske soldater, som havde holdt ro og orden i Sønderjylland i tiden mellem afslutningen af Første Verdenskrig og afstemningerne i februar og marts 1920.
Nogle af brevene i papkassen var fra tidligere minister H.P. Hanssen og tidligere kontorchef M. Hammerich, som havde arbejdet sammen med C.H. Jørgensen i Det midlertidige ministerium for sønderjyske anliggender. De roste ham for hans store indsats for at redde over 7000 sønderjyder fra krigsfangenskab hos De allierede efter Første verdenskrig.
Ditte Kolbæk har bl.a. holdt foredrag om:
- C.H. Jørgensens dagbog fra Alabamaekspeditionen i Det grønlandske Selskab
- Alabamas forlis på Arktisk Festival
- C.H. Jørgensens begivenhedsrige liv på Askov Højskole og i Seniorakademiet på Rønnebærhus i Holte.
Forfatter til syv bøger
Mod og Mandshjerte, Vandkunsten, udkommer i 2023
Challenges and Opportunities of Online Learning. Nova Science Publishers, Ink.
Forandring og læring i organisationer, seks praktiske tilgange. Samfundslitteratur.
Online Collaboration and Communication in Contemporary Organizations. IGI global
Learning from experience in the context of work. Aalborg Universitetsforlag.
Proactive Reviews: make your organisation learn from experience. BoD.
Proactive Reviews- Lær af jeres erfaringer. DJØF Forlag
Foredrag af Ditte Kolbæk:
Foredrag 1: Alabamas forlis
På alle fire kravler Jørgensen op på dækket for at tage afsked med de fem kammerater, som skal på slædetur nordpå. Han kan ikke stå på fødderne, fordi benpiberne stikker ud af fire tæer, der har fået alvorlige forfrysninger, så kød og hud er rådnet væk. Få dage efter afskeden begynder skibet Alabama at tage vand ind. Hvordan klarer man sig på et synkende skib i Nordøstgrønlands is-ødemark? Hvilke muligheder har man, når der hverken findes post, telegraf, e-mail eller satellittelefoner?
Situationen var ikke bare kritisk – den var livstruende. Uden skib havde de syv ekspeditionsdeltagere ikke et sted at bo, hvor de kunne holde sig varme og være i læ for de mange kraftige snestorme. Uden skib havde de ingen sikker opbevaring for al deres proviant og grej. Men frem for alt, uden skib kunne de ikke sejle hjem.
Alabama-ekspeditionen rejste til Nordøstgrønland i 1909 med kaptajn Ejnar Mikkelsen som leder af seks ekspeditionsdeltagere.
Foredraget besvarer følgende spørgsmål:
Hvor er Alabama, og hvorfor har Mikkelsen valgt at overvintre der?
Hvordan reagerede Jørgensen og Unger på skibsforliset?
Hvad gjorde de for at redde deres grej, sig selv og deres kammerater?
Hvordan søgte de kontakt med omverdenen for at få hjælp?
Hvordan overlevede de skibsforliset?
Foredrag med Ditte Kolbæk booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
Foredrag 2: Alabama-ekspeditionen
Premierløjtnant C.H. Jørgensen sidder ren og nybarberet i sin uniform og drikker morgenkaffe på Hotel Phønix i Viborg. Året er 1909, og han læser, at Ejnar Mikkelsen vil lede en ekspedition til Nordøstgrønland for at finde de forsvundne fra Danmark-ekspeditionen: Mylius-Erichsen, Høeg Hagen og Brønlund og deres kortskitser og rapporter, som er gemt i varder i det nordøstligste Grønland. Desuden vil ekspeditionen fuldføre deres mission og finde ud af, hvor Peary Kanalen fører hen. Jørgensen beslutter, at han vil med på den tur. Væk med barbering, væk med uniform, væk med den behagelige hverdag. Hvorfor gør han det?
En del af Alabamaekspeditionen 1909-1912 er beskrevet i Netflixfilmen ”Against the Ice” med Nikolaj Coster-Waldau i rollen som Ejnar Mikkelsen. Dette foredrag fortæller om baggrunden for ekspeditionen og fokuserer på C.H. Jørgensens perspektiv, som han beskriver ekspeditionen i sine dagbøger. Ekspeditionen giver ham forfrysninger i hænder og fødder, og deres skib bliver skruet ned af isen.
Foredraget besvarer følgende spørgsmål:
Hvad driver ham?
Hvordan kommer premierløjtnant C.H. Jørgensen med på ekspeditionen?
Hvordan skaffer de hunde og andre forsyninger?
Hvordan er de hygiejniske forhold? Hvordan behandles forfrysninger?
Hvad spiser de på slæderejserne i 1909?
Deres skib forliser, så hvordan kommer de hjem?
Foredrag med Ditte Kolbæk booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
Foredrag 3: Undsætning af 7000 sønderjyske krigsfanger i 1919-1920
Første Verdenskrigs skyttegrave og ingenmandslandet imellem dem flød med rædsel, lemlæstelse og død lige til krigens afslutning i november 1918. Omkring 30.000 dansksindede fra Nordslesvig var blevet sendt i krig som tyske soldater, selvom de følte sig danske og faktisk havde været underlagt den danske konge indtil 1864, hvor Danmark tabte Nordslesvig i den 2. Slesvigske krig. Omkring 5000 sønderjyske soldater var døde, i omegnen af 2500 mand var rømmet fra tjenesten, cirka 4000 var blevet krigsinvalider, mens tusindvis var taget til fange af Tysklands fjender. C.H. Jørgensen skrev til H.P. Hanssen og spurgte, hvad man havde tænkt sig at gøre for alle de sønderjyder, som sad i krigsfangenskab. Få dage efter gik C.H. Jørgensen i gang med at redde sønderjyske krigsfanger, og i løbet af 19 måneder lykkedes det at skaffe over 7000 sønderjyske krigsfanger hjem.
Foredraget besvarer følgende spørgsmål:
Hvordan fandt man frem til de sønderjyske krigsfanger og hvor var de?
Hvilke forhold bød krigsfangelejre i England og Rusland på?
Hvad levede krigsfangerne af, og hvad lavede de i deres fangenskab?
Hvilke aktiviteter blev sat i gang for at få sønderjyderne hjem fra krigsfangenskab i alverdens lande?
Hvordan blev de modtaget?
Hvor kom pengene fra til undsætningen af over 7000 sønderjyske krigsfanger efter Første Verdenskrig?
Foredrag med Ditte Kolbæk booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
Foredrag 4: Dårlig ammunition i Første Verdenskrig
Skyttegrave, granater, afrevne arme og ben, rotter og mudder dannede rammen for unge mænd, der var sendt til fronten i Første verdenskrig. De blev kommanderet til at løbe frem gennem pløret og skyde på fjenden, og de oplevede gang på gang, at deres patroner sad fast i geværløbet eller eksploderede, når de ladede deres gevær. Hvorfor var ammunitionen så ringe? Og hvorfor var leverancerne fra Amerika hele tiden forsinkede – ikke bare i uger, men i måneder?
Det ville De allierede gerne have svar på. De købte og betalte for den dyre ammunition i Amerika, som de gerne ville have med i krigen. Men situationen var aldeles uholdbar. På den ene side ville man gøre alt for at holde sig gode venner med Amerika, på den anden side gik det ikke an, at leverancerne udeblev, og kvaliteten var så dårlig.
Danmark var neutral i Første verdenskrig, så De allierede spurgte, om Danmark kunne sende en repræsentant til Amerika for at undersøge forholdene og rette op på både kvalitet og leveringstid. Min morfar, kaptajn C.H. Jørgensen, og premierløjtnant A. Falking blev sendt afsted i december 1916 og besøgte ammunitionsfabrikker til de kom tilbage i begyndelsen af 1918.
Foredraget besvarer følgende spørgsmål:
Hvilke fabrikker besøgte de?
Hvilke forskelle var der mellem fabriksproduktion i Amerika og i Europa under Første Verdenskrig?
Hvilke kulturelle forskelle lagde de særligt mærke til?
Hvordan blev de påvirkede af besøget ”over there”?
Foredrag med Ditte Kolbæk booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
Foredrag 5: Festlighederne for besættelsestropperne i 1920
Rådhuspladsen og Tivoli myldrer med franske marinere, der hænger franske flag ud af vinduerne og butiksvinduerne er pyntet op med blå, rød og hvide blomster, der symboliserer det franske flag. Hele Københavns centrum sitrer af feststemning, og tidligere på dagen har militærorkestre ledet kolonner af marinere gennem byen til frokost på selveste Christiansborg, og kongen har uddelt særlige medaljer til de menige og dannebrogsordenen til officererne. Hvorfor al den virak?
Danmark ville gerne takke for 4000 franske og engelske soldaters indsats for at holde ro og orden i Nordslesvig fra våbenhvilen i 1918 til afstemningerne var afsluttet i marts 1920. Det blev til fester i dagevis med optog gennem Københavns gader, kongelige udmærkelser og massevis af festlig underholdning. Lutter lagkage, men der var også sten i kagen: Påskekrisen var ved at sætte en stopper for festlighederne.
Foredraget besvarer følgende spørgsmål:
Hvorfor var det så vigtigt at holde fest for de fremmede soldater?
Hvordan kom de til København, og hvad foregik der undervejs?
Hvor kunne de bo i København? Der var ikke hoteller nok.
Hvordan blev de fejret? Hvordan holdt man store fester på den tid?
Hvordan påvirkede påskekrisen deres besøg?
Foredrag med Ditte Kolbæk booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
Foredrag 6: Krigsinvalideskolen i Sønderborg – ergoterapiens vugge
Skyttegrave, pigtråd, giftgas, mudder og dårlig mad og hygiejne gør ikke noget godt for et menneske, og mange sønderjyder vendte hjem fra Første Verdenskrig med dybe sår på sjæl og legeme. Krigsinvaliderne fra 1864 var blevet udstyret med en lirekasse, men i 1918 skulle krigsinvaliderne have mulighed for at skabe sig et tåleligt liv med de skader, som krigen havde påført dem. Hvordan kunne deres fysiske skavanker afhjælpes, så de kunne brødføde sig selv og deres familie?
Svaret blev etableringen af Krigsinvalideskolen i Sønderborg. Her blev udviklet proteser til arme og ben, og de unge mænd fik tilbudt uddannelse i forskellige håndværk fx snedker, sadelmager eller træskomager. Krigsinvalideskolen kan nok kaldes ”ergoterapiens vugge” i Danmark.
Foredraget besvarer følgende spørgsmål:
Hvorfor var Invalideskolen vigtig?
Hvem tog initiativ til Invalideskolen, og hvordan fik de samlet politisk og økonomisk opbakning?
Hvad blev skolens formål?
Hvor fik skolen til huse, og hvordan blev den indrettet?
Hvordan så hverdagen ud for en ”elev”?
Hvilke resultater opnåede skolen og dens elever?
Hvornår blev den nedlagt?
Foredrag med Ditte Kolbæk booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
Foredrag 7: Landstormen – den spæde begyndelse til hjemmeværnet
Danmark er ”Et lille land, og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag”, ja, der blev mejslet masser af guld på Første Verdenskrig: Gullaschbaronerne blev forgyldt af dåsemad til soldaterne i skyttegravene, stutterierne skovlede penge ind på eksport af heste til den tyske hær, og rederierne skabte hækbølger af guld på verdenshavene for fragtrater, der tog himmelflugten. Ved krigens afslutning var det forbi. Brændsels-og fødevarepriserne steg i Europa, og Danmarks største bank, Landmandsbanken, var lige ved at krakke i 1922. Krigen var slut, og skatteindtægterne skrumpede ind, så staten skar ned på udgifter til hæren og flåden – med 51%. Samtidig ville regeringen vise, at Sønderjylland skulle beskyttes mod syd. Hvordan kunne man stille med et forsvar af Sønderjylland, når hæren blev mere end halveret?
Svaret blev Landstormen – en helt ny, kort militæruddannelse. Rekrutterne var sønderjyder, og de blev sendt til Værløselejren for at blive oplært i forbindelsestjeneste, ammunitionstjeneste og sundhedstjeneste, så de kunne fungere som støtte for egentlige tropper. Det var en helt ny måde at uddanne soldater på, og den var måske den spæde start til hjemmeværnet, som blev etableret efter Anden Verdenskrig. Der findes næsten ingen beskrivelser af Landstormen, så foredraget bygger på kildemateriale fra Rigsarkivet.
Foredraget besvarer følgende spørgsmål:
Hvad var Landstormen og hvorfor blev den etableret?
Hvem blev indkaldt?
Hvilken udrustning fik rekrutterne i Landstormen?
Hvad lærte landstormssoldaterne, og hvordan?
Hvordan var Landstormen forskellig fra andre militære grunduddannelser?
Hvordan kom Landstormen til at gøre nytte?
Hvor længe eksisterede Landstormen?
Foredrag med Ditte Kolbæk booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
