De er noget helt for sig selv!

De Græd er en københavnsk trio, der underholder med et romantisk og humoristisk show. Musikken er stemningskabende og kommer omkring stille, morsomme og dansable sange fra populærmusikkens repertoire. Her er tale om en professionelt og originalt orkester med stor erfaring.

Besætningen består af sang, akustisk guitar og kontrabas, hvilket giver en behagelig og original akustisk sound, der smager af jazz, bossa nova og pop.

De Græd har spillet mere end 500 arrangementer siden trioens dannelse i 1998. Samme år blev bandet opdaget af Bent Fabricius-Bjerre, der efterfølgende inviterede trioen med på hans første danmarksturné nogensinde. De Græd medvirker stadig den dag i dag, når Bent Fabricius-Bjerre tager ud og spiller.

De Græd spiller til alle slags arrangementer, det være sig intime middage, bryllupper, fester, receptioner og kongresser.

De Græd booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Til toppen