Cecilie Frøkjær og Mikkel Beha Erichsen

Cecilie Frøkjær
Tal ordentlig – om kommunikation.

Et foredrag med Mikkel Beha Erichsen og Cecilie Frøkjær

Mikkel og Cecilie fortæller om, og viser både gode og dårlige eksempler fra arbejdet med at interviewe små 2000 mennesker årligt, og skulle få dem alle til at levere deres bedste på direkte TV. Alt lige fra Statsministre til generte vestjyske børn, krukkede internationale popstjerner, flirtende sexologer og mennesker i deres livs sorg eller krise. Hvordan får man folk til at føle sig trygge? Hvordan skabes en fælles kontrakt om samtalens forløb? Hvordan får man mennesker til at åbne op og fortælle? Hvordan bliver man en god lytter? Og hvor går grænsen mellem at være personlig og privat. Mikkel og Cecilie inviterer folk ”på scenen” til en samtale og viser i meget konkrete eksempler hvad der virker, og hvilke spørgsmål eller metoder man helt sikkert skal undgå? Mikkel og Cecilie giver eksempler på god og dårlig spørgeteknik, godt og dårligt kropssprog og alt det andet man skal huske på, når man skal vinde et andet menneskes fortrolighed, og give dem lysten til at dele deres historie. En aften med Mikkel Beha og Cecilie Frøkjær vil kunne inspirere og motivere til at få det bedste ud af sine medarbejdersamtaler, kundemøder eller jobsamtaler, eller bare vække nysgerrigheden og lysten til at tale godt med hinanden i hverdagen.

Foredrag med Mikkel Beha Erichsen og Cecilie Frøkjær booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Ved brug af fotoet af Cecilie Frøkjær skal fotograf Simon Klein-Knudsen nævnes.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen