Foredrag af Cecilie Kvist
15 minutes of fame
-Debat foredrag om reality TV og hvad genren gør ved de unge seere og deltagerne!
Den medie genre der har størst gennemslagskraft blandt unge i dag er reality tv genren*, som foruden at underholde også tester vores opfattelse af, hvad virkelighed egentlig består – hvis vi overhovedet registrerer, når vi bevæger os bort fra virkeligheden.
Reality tv tilbyder desuden deltagerne umiddelbar berømmelse – invitationer til galla præmierer, omtale i den kulørte presse, sponseret tøj, gratis rejser, fester med kendte og meget mere. Multi kunstneren Andy Warhol kaldte denne lyn berømmelse for ”15 minutes of fame”. Noget mange unge drømmer om.
Tilhængerne af reality tv siger, at det er fremtidens tv-form, og at det er det de unge vil have. Skeptikerne siger, at realitetsfornemmelsen hos unge svækkes, og at deres handlinger og vurderinger afgøres af, hvad de kender fra de populære reality tv-serier, hvor de kopierer, hvordan reality tv stjernerne handler. I reality tv sammenfiltres fiktion og virkelighed i en sådan grad, at det både bekymrer og begejstrer.
Reality deltager Cecilie Kvist, der nåede finalen i Paradise Hotel tv-serien i 2009 fortæller om tv-genren og hendes personlige oplevelser med reality tv. Hvorfor hun sagde ja til at deltage. Hvordan hun har oplevet tv-stationens manipulation med virkeligheden. Og om den depression hun og andre af deltagerne fik efter at udsendelses-serien blev vist på landsdækkende fjernsyn i foråret 2009. Hun fortæller kort sagt om hendes 15 minutes of fame.
Foredraget er delt således op:
5 min kort intro af lærer med medier/kommunikation som sær interesse
45 min Cecilie Kvist fra Paradise Hotel fortæller sin historie
30 min debat med/spørgsmål fra elever og lærere
* Eksempler på reality tv serier I Danmark er: Paradise Hotel, De unge mødre, Robinson Ekspeditionen, Erik & Annie i Hollywood, Big Brother, Vild med Dans.
Foredrag med Cecilie Kvist booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.