Café Kølbert

Café Kølbert
Middage, Receptioner og Fester – Café Kølbert fornøjer Deres Gæster

Café Kølberts uforskammet høflige showtjenere mestrer intelligent underholdning i verdensklasse. De er professionelle sjove tjenere på fuld tid, så deres optræden bygger på lang erfaring og på konstant træning og udvikling.

Showet foregår imens gæsterne spiser. De skøre tjenere serverer stilfuld, improviseret underholdning ved bordene, som blandes med professionel sceneunderholdning, før, under og mellem retterne.

Et show varer oftest ca. 60 minutter og kan tilpasses ethvert arrangement ligesom prisen kan tilpasses enhver pengepung.

Café Kølberts serveringsteater har stor international erfaring, og kan uden problemer afvikle shows på både engelsk, tysk og skandinavisk.

Vi betjener og behager saavel faa som mange, tykke som tynde, Adel som Borger, Par som Masser, Hvide som Negre, Børn som Hunde. Under Mottoet: “Bær ikkun Hverdagstøj eller Rober, naar blot De holder Dem sober”, vil De opleve en Servering De aldrig vil glemme.

Hvis De bare kan holde paa Vand og Toupé vil Betjeningen garantere Dem og Deres Selskab en Stund De ikke har set lignende. Med Tjenernes ærbødige Servering og pudsige Indfald vil De le, vil de græde – og begge dele af Glæde.

Inviter trøstigt Deres Mor eller velopdragne Børn.

Frk. Svennevig garanterer at Personalet er baade renvasket og kongetro. Ring De kun fra Skagen eller Gedser, fra Sjælland eller Fyn, fra Skaane eller St. Croix. Café Kølberts Lejetjenere rejser gerne til de fjerneste Egne, passerer de højeste Tinder og vanskeligste Forhindringer for at nå frem til netop Deres behagelige Selskab – og glæder sig allerede til at gæste og gøre Godhed i Deres Hus.

Café Kølbert booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Til toppen