Birgitte Hansen

Birgitte Hansen

Birgitte Hansen har som højskolemenneske ofte siddet ved klaveret og formidlet højskolesangen i ord og toner. Hendes baggrund er den, at…

Læs mere
Book Birgitte

Birgitte Hansen har som højskolemenneske ofte siddet ved klaveret og formidlet højskolesangen i ord og toner. Hendes baggrund er den, at hun har været højskolelærer på forskellige højskoler og var i femten år forstander for Skælskør Folkehøjskole, hvor hun etablerede en stærk musiktradition med internationale kammermusikkurser og kor-kurser i tæt samarbejde med dirigent og komponist Michael Bojesen. Birgitte Hansen bor nu dels i Vestjylland og dels i København.

Fællessang og fortælling af Birgitte Hansen:

Foredrag 1: Fra Grundtvig til Kim Larsen
Oplev en musikalsk tidsrejse med sange fra Grundtvig til Kim Larsen. Danske digtere og komponister har beriget os med sange, vi holder af. De genfortæller danmarkshistorien på en poetisk måde. Der er mere end hundrede år imellem Grundtvig og Kim Larsen. De mange begivenhedsrige år vil vi genopfriske gennem sangene i højskolesangbogen.

Foredrag 2: Ny højskolesangbog
I efteråret 2020 udkom en ny udgave af højskolesangbogen.19. udgave. Den var ventet med spænding og nu ved vi, hvilke sange der er bevaret og hvilke nye sange, der er kommet med. Vi vil sammen synge mange af de sange, som vi kender og elsker og lære nogle af de nye sange, som vi sikkert også hurtigt kommer til at holde af. Nogle af de nye sange har allerede fået os til at spærre øjnene op: “Lyse nætter” af Alberte Winding og Eske Bentzon og “Fortabt er jeg stadig” af Stine Pilgaard og Katrine Muff Enevoldsen.

Foredrag 3: Grundtvigs livshistorie i ord og toner
I Grundtvigs tid (1783-1872) skete der store omvæltninger i Danmark og i Europa. Mange af de store begivenheder kan vi finde beskrevet i højskolesangbogens repertoire. Grundtvigs egen historie er også interessant. Vi følger ham gennem livets op- og nedture og synger nogle af de sange og salmer som vi finder i højskolesangbogen.

Foredrag og fællessang med Birgitte Hansen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular