Benno Blæsild er cand. mag i historie, kunsthistorie og forhistorisk arkæologi fra Århus Universitet. Han var fra 1995-2005 museumsinspektør i Den Gamle By. Fra 2005 til 2016 har han været direktør for Fregatten Jylland i Ebeltoft. Han har de seneste år været flittigt brugt som juleekspert blandt andet i TV2’s Go’morgenDanmark og DR TV’s ”Hvad er det værd” og ”Guld på Godset” samt i radioen bl.a. P4’s ”Café Hack”. Han er forfatter til en række værker om købstadshistorie og om julen, blandt andet Julens Traditioner – fra hedenskab til gaveræs, der udkom i 2007. Desuden er han forfatter til en række bøger, blandt andet: Et kunstnerhjem – Michael og Anna Anchers hjem i Skagen (2003), Julens traditioner ( 2007) og Krigen på havet – omkring Jylland 1864 (2014).
Foredrag af Benno Blæsild:
Foredrag 1: Urbino – Drømmen om Paradis på Jorden
Byen som genskabelse af himlen på jorden er en gammel drøm. Romerne drev den til perfektion, da de i en periode på ca. 200 år omkring vor tidsregnings begyndelse grundlagde flere hundrede byer over hele Europa. Alle blev opført med byen Roms byplan som forbillede.
Storbyer virker magnetiske på mennesker, men mange af dem er efter århundreders knopskydning uoverskuelige virvar. Nyanlagte byer afspejler derimod grundlæggerens vision. Egypternes nye hovedstad, Wedian til 6,5 mio. indbyggere midt ude i Sahara står efter planen færdig i 2025. Brasiliens forbundshovedstad Brasilia med 2,5 mio. indbyggere blev indviet i 1960. Drømmen om den perfekte by, som rammen om det perfekte liv og som middel til at få den perfekte befolkning lever i bedste velgående.
Renæssancens Italien omkring 1400 var opdelt i en lang række uafhængige bystater. Her blev nutidens opfattelse af byen som hovedstad for en stat etableret. De Norditalienske provinser Toscana, Umbrien og Marche vrimler med sådanne byer. Firenze, Sienna og Pisa er de mest kendte, men nogle af de mindre ligger som i tornerosesøvn. Urbino er en af disse oversete perler, hvor man i ro og mag kan opleve renæssancens 500 år gamle drøm og den himmelske by. Renæssancefyrsten Federico de Montefeltro flyttede i 1400’tallet byens indbyggere til en nybygget idealby, der i dag ligger som en åben bog til forståelse af renæssancens fortolkning af byen som et billede på Himmeriget.
Foredrag 2: Julens Traditioner – fra hedenskab til gaveræs
Benno Blæsild, der som verdens første juleinspektør har stået for Julen i Den Gamle By fra 1997 til 2004, belyser de historiske rødder bag den mest udbredte mærkedag på kloden. Den danske jul indeholder elementer, der kan føres direkte tilbage til den oldnordiske hedenskab; men som vi fejrer den i dag, har julen kun et par hundrede år på bagen.
- Hvad betyder ordet jul?
- Hvor gammel er den nordiske jul?
- Hvad er den ældste del af den moderne juletradition?
- Hvem opfandt vores form for julestemning?
Disse og mange andre spørgsmål besvares. Foredraget vil kaste lys over hvordan den oldnordiske hedenske vinterfest først blev forandret til kirkens fødselsdagsfest for Jesus for siden at udvikle sig til detailhandlens største kampagneplatform. Benno Blæsild er cand. mag i historie, kunsthistorie og forhistorisk arkæologi fra Århus Universitet. Han var fra 1995-2005 museumsinspektør i Den Gamle By. Fra 2005-2016 har han været direktør for Fregatten Jylland i Ebeltoft. Han har de seneste år været flittigt brugt som juleekspert blandt andet i DR TV’s ”Hvad er det værd” samt i P4’s ”Café Hack”. Han er forfatter til en række værker om julen, blandt andet Julens Traditioner – fra hedenskab til gaveræs, der udkom i 2007. Tidligere er udkommet: Fra nytårsvers til nissekort om danske julekort samt Dansk jul i 300 år, Flettede hjerter – et særtræk ved den danske jul , Julenissens kulturhistorie og Juletræet med sin pynt- fra fin til folkelig kulturhistorie i tilknytning til juleudstillinger i Den Gamle By.
Foredrag 3: Hønsestrik og hashkager – 1970’erne oplevet fra et kollektiv
Perioden efter Oliekrisen i 1973 var blandt andet kendetegnet af opbrud i vaner og normer. Håret blev langt og kærnefamilien blev udfordret som familieideal. Et par af tidens meningsdannere var Gladsaxes borgmester Erhard Jacobsen og Dagbladet Informations chefredaktør Børge Outze. Mens flertallet af Erhard Jacobsens ’almindelige danskere’ havde travlt med at bygge parcelhuse og udnytte rentefradraget, eksperimenterede Børge Outzes proselytter som et højrøstet mindretal med kollektivet som livsform med fælleseje og bollerum. Kollektiverne blev fremhævet som idealistiske og eksperimenterende oprør mod den konforme parcelhusfamilie, men de havde også en lavpraktisk funktion som en mulighed for fattige studerende til at bo sammen med repræsentanter for det modsatte køn i smukke villaer og højloftede patricierlejligheder. Foredraget tager udgangspunkt i ti års oplevelser som kollektivist i Aarhus og bliver illustreret af billeder og anekdoter fra en tid præget af hønsestrik, studentermarxisme og hjemmebagte hashkager i køleskabet. Det varer 2×45 minutter ledsaget af billeder.
Foredrag 4: Hvordan Aarhus blev Danmarks næststørste by – En opbyggelig beretning om svineheldets uforlignelige indflydelse på den historiske udvikling
En af de mest uforudsete udviklingshistorier i nyere Danmarkshistorie er beretningen om, hvordan Aarhus blev Jyllands dominerende by. Det lå bestemt ikke i kortene, da grundlovens vise fædre for 150 år siden tog fat på at modernisere det gamle enevældige danske kongedømme og dets slumrende købstæder. Siden middelalderen havde de danske købstæder udviklet sig til søvnige enklaver af skippere, håndværkere og gesjæftige købmænd, der alle blev overvåget af kongens foged.
I 1801 var Aarhus Danmarks 8. største by. Randers var f.eks. 10 % større end Aarhus målt på befolkningen. Indførelsen af grundlov og folkestyre ændrede ikke meget på det. Aarhus rykkede forbi Rander og var nr. 7 i 1855, men der var kun 48 indbyggere flere i Aarhus end i Randers. Ved århundredeskiftet 45 år senere var Aarhus suverænt Danmarks næststørste by. Det var ikke en del af folkestyrets plan, men i nogen grad en konsekvens af manglende beslutningsevne og bagstræb. Tilsat en passende mængde af regulært svineheld, blev det en eksplosiv blanding, som startede det væksteventyr for Aarhus, som endnu ikke er overstået.
Foredrag 5: Marselisborg Slotspark – Dronning Margrethe og Prins Henriks gave til danskerne
Lige midt i Aarhus ligger der en kulturperle i verdensklasse 130.000 kvadratmeter. Den er åben 320 dage om året, og der er gratis adgang. Det er Marselisborg Slotpark. Når Regentparret ikke bor på slottet, er der gratis offentlig adgang til hele parkanlægget, som ligger meget smukt med udsigt over Aarhusbugten og Mols. Gennem de seneste 50 år har Dronningen og Prins Henrik givet parken et unikt udtryk, hvor park og kunstværker spiller sammen til et kunstnerisk signalment af Regentparret. Med deres engagement og talent har de lidt efter lidt skabt et monument over Dronningens regentperiode.
Marselisborg Slotspark rummer en række kunstværker i international topklasse udført af blandt andet Robert Jacobsen, Nicolas Lavarenne, Piet Hein, Miguel Berrocal, Xia De Wu, Bjørn Nørgaard, Peter Brandes og Claus Ørntoft. De ca. 40 kunstværker fra hele verden bindes sammen med slottet og parken af fire store skulpturer udført af Prins Henrik.
Benno Blæsild arbejder i en dialog med Prins Henrik på et bogværk om den unikke perle. Foredraget er ledsaget af billeder af kunstværkerne optaget af fotograf Knud Nielsen.
Foredrag 6: Krigen på havet 1864 og Fregatten Jylland – fra krigsmaskine til kulturarv
Hvert år besøger ca. 100.000 gæster verdens længste bevarede træskib i Ebeltoft. Skibet er i dag en moderne turistattraktion.
Træfningen mellem den danske Nordsø eskadre og den allierede preussisk-østrigske flådestyrke den 9. maj 184 ændrede Fregatten Jyllands skæbne og forhindrede at det blev hugget op efter 15 års tjeneste, som ellers var normalt for datidens krigsskibe.
Søslaget blev anledning til at Fregatten i de følgende 100 år voksede til et nationalt symbol på linie med Kronborg og Dybbøl Mølle. Søslaget regnes her hjemme for en dansk sejr. Men de østrigske øverstbefalende, Tegetthoff blev dagen efter forfremmet og søslaget blev i Østrig udlagt som en stor sejr – for østrigerne.
Foredraget vil besvare en række spørgsmål:
- Hvem vandt Slaget ved Helgoland 9. maj 1864?
- Kunne den danske flåde have ændret krigens gang i 1864?
- Hvorfor havde Østrig en stor krigsflåde i 1864?
- Hvorfor er Fregatten Jylland skyld i, at vi i dag kan nyde et Glas Madeira?
- Hvorfor i alverden ligger Fregatten Jylland i Ebeltoft i dag?
- Hvorfor er der tvivl om, hvorvidt Fregatten skal bevares for eftertiden?
Disse og mange andre spørgsmål besvares saglig, men muntert.
Foredrag med Benno Blæsild booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
