Anne Valbjørn Odgaard

Anne Valbjørn Odgaard

Anne Valbjørn Odgaard er cand. mag. i litteraturhistorie og brænder for ”den gode fortælling”. Hun har siden 2013 arbejdet selvstændigt som foredragsholder, skribent og litteraturkonsulent ved forlag. Hun har bred og rig erfaring som foredragsholder, kan skræddersy foredrag/oplæg/fortællinger om mange emner og til den specifikke målgruppe. Så det fanger! Hendes store passion er litteratur og billedkunst, og tit og ofte også krydsfelterne derimellem. Derudover er hun også sulten inden for områderne historie, filosofi, religion og psykiatri. Man kan godt kalde hende ekstremt videbegærlig. Ved sine foredrag præsenterer hun altid en flot billedside. Uddannelse: Kandidat i litteraturhistorie med sidefag i religionsvidenskab, 2009.

Foredrag af Anne Valbjørn Odgaard:

Foredrag 1: Lykkejægeren Per – Ørneflugt og sjælekamp i en brydningstid
Henrik Pontoppidans Lykke-Per, 1898-1904. Det skal handle om en af Danmarks største og mest elskede klassikere overhovedet. Her males der på det helt store lærred, vi møder at bredt spektrum af tidens mennesker og færdes i forskellige miljøer: lige fra Københavns moderne storbyvrimmel til rolig dansk hygge på landet og sjælekampe på en øde bjergside i Alperne. Vi er ved århundredskiftet 1800-1900, en brydningstid hvor mange kampe udkæmpes: i samfundet og i mennesket. Og Per er et moderne splittet menneske der prøver at bryde fri fra barndomshjemmets snævre, kristne, mørke ramme og nå over på tilværelsens solskinsside og finde svaret på spørgsmålet: Hvad er et menneske? Er Per en muldvarpemand, der ikke tåler lyset, eller er han formet af den stærke muldjordskraft og kan bryde igennem og sejre?

Foredrag 2: Haruki Murakamis magiske realisme
I denne populære japanske forfatters forfatterskab finder vi mange former for mystiske grænseoverskridelser: mellem identitet og verden, sjæle imellem, mellem sjæl og krop og mellem denne og andre verdener. Med udgangspunkt i værket Kafka på stranden ser vi nærmere på den særlige form for magisk realisme, vi finder hos den japanske forfatter, og på hvorfor han og genren er så populær i disse år. Bogen indeholder både talende katte, sexscener med spøgelser og en skurk ved navn Johnny Walker, den indeholder både typiske japanske træk og er samtidig en tydeligt vestlig inspireret bog.

Foredrag 3: Astrid Lindgrens forunderlige univers
Her skal vi på en tur ind i Astrid Lindgrens populære universer, der taler til alle aldre. Vi skal se på forfatterens liv, på nogle af hendes mest populære figurer, undersøge hvordan hun fik inspirationen til at skabe dem, og hvad budskabet var med dem. Hvordan kan det være Astrid Lindgren holder sig så evigt ung og populær?

Foredrag 4: Ovartaci – overtossen fra Risskov
Historier om kunstneren Ovartaci fra Museum Ovartaci, museet der tidligere var tilkoblet det psykiatriske hospital Risskov og en gennemgang af hans kunst, området kunst og psykisk sygdom, kunst som selvbehandlingsproces og meget mere.

Foredrag 5: Frida Kahlo – en unik skæbne
Her sættes fokus på den mexicanske maler, hendes begivenhedsrige og barske liv, der bl.a. involverede en slem trafikulykke, et stormfuldt ægteskab med maleren Diego Rivera og en affære med kommunisten Lev Trotskij. Og selvfølgelig på den fantastiske kunst, der tager udgangspunkt i det personlige liv, med stærk (ofte surrealistisk) symbolik og brug af mexicansk kultur og diverse kvindetematikker.

Foredrag 6: Islandsk litteratur: En introduktion til tre af Islands bedste nyere forfatterskaber
Island har en tung litterær arv; sagaerne og nationaldigteren Halldor Laxness, kan man ikke komme udenom. Og de tre forfattere vi skal beskæftige os med, indoptager da også samt fornyer denne tradition. Der er tale om forfatteren Sjón, hvor fokus vil ligge på den lille magiske perle Skygge-Baldur fra 2005, Kristin Marja Baldursdottirs Karitas-bøger fra 2007-2008, hvor vi får en stærk fortælling om kvindeskæbner i begyndelsen af 1900-tallet, og endelig den fantastiske Jón Kalman Stefánsson og hans slægtshistorie Nogenlunde på størrelse med Universet fra 2017.

Foredrag 7: Færøsk kunst og litteratur: Lune, poesi og magi
Hvad kendetegner færøsk litteratur og kunst? Det forsøger vi at finde svaret på, ved at bevæge os tilbage – først til en lang mundtlig fortælletradition, og så til opblomstringen af en moderne og stærk roman- og billedkunst op i 1900-tallet. Her dukker fætrene Jørgen-Frantz Jacobsen og William Heinesen op, med kolossalt populære værker som Barbara (1939) og De fortabte Spillemænd (1950). Og færøske kunstnere maler ydre og indre landskaber, som forfatterne med én fod i traditionen og én i det moderne liv på Færøerne. Endelig slutter vi af ved den moderne forfatter Jóanes Nielsen og hans legesyge Brahmadellerne – en nordatlantisk
krønike (2012).

Foredrag 8: Grønland i litteraturen, kunsten og myterne
Grønland har ikke den samme skriftlige litterære tradition som de andre nordiske lande. Til gengæld har man en stor mundtlig tradition at trække på, en levende myte- og sagntradition. Op i det ny årtusinde dukkede Kim Leine op og indtog en ret tom plads i grønlandsk litteratur, og han tager både i sine selvbiografiske og i de historiske værker udgangspunkt i Grønland. Vi dykker ned i hans roman Rød mand-sort mand fra 2018 Dernæst skal vi se på Niviaq Korneliussens debutroman HOMO sapienne fra 2014 der kredser om aktuelle grønlandske og alment universelle problemstillinger: primært køn og identitet.

Foredrag 9: Drømmen om i går: Tove Ditlevsens liv og forfatterskab
Vi skal se nærmere på et forfatterskab, der rummer psykologiske portrætter af anonyme hverdagsmennesker, arbejderbørn og kvinder med tidstypiske og eviggyldige konflikter. Det handler meget om skrøbelige følelsestilstande: nederlag, angst og smerte men også om forelskelse og glæde. Vi følger forfatteren gennem et liv af forelskelser, karrieremæssige op- og nedture, ægteskaber, skilsmisser, misbrug, indlæggelser og selvmordsforsøg. Gennem solstrejf og mørke skyer, krydret med digtoplæsninger.

Foredrag 10: Thit og Johannes V. Jensens stormfulde søskendeforhold: den defekte dværgsøster og stivkrampefantomet
Den ene var succesfuld nobelprismodtager, den anden én af Danmarks mest læste og omtalte forfattere. Det eneste, de endte med at have til fælles var fælles ophav, stort talent og et kæmpe temperament. Efter de i barndom og ungdom havde haft et utrolig nært og varmt forhold, slog det senere i berømmelsens tid over i had,
rivalisering og utrolig offentlige fejder. Vi kommer omkring dette underholdende og mærkværdige søskendeforhold fra flere vinkler, og ser bl.a. på hvordan det også udfolder sig i forfatterskaberne.

Foredrag 11: De brølende 20ere og den amerikanske drøm
En gennemgang af værket Den store Gatsby af F. Scott Fitzgerald – som giver os et pust af og bliver selve indbegrebet af den nye moderne verden med vildskab, jazz, penge og forfald – og 1920ernes verden med billeder og musik. I denne ultimative klassiske amerikanske roman skildres en verden, hvor individerne alle er fri til at vælge deres egen moralske skæbne. Det er en verden af brudte sociale forhold, og vi følger det letlevende umoralske under- og overklasseliv med druk og affærer. Foredraget dykker således ned i en bog og i den tid, bogen udspringer af.

Foredrag 12: Myten Willumsens liv og kunst: Det moderne, vitale og intense
Multikunstneren J.F. Willumsen var én af pionererne inden for det tidlige 1900-tals moderne kunst, og er én af Danmarks betydeligste kunstnere. Vi skal se på hans liv – præget af stærke holdninger, kontroverser, skandaler og nybrud, spændende venskaber, med bl.a. Carl Nielsen, samt kærlighedsforholdet til tre kvinder i hans liv, som tillige blev omdrejningspunktet i hans kunst. Han formåede at gøre sig selv til myte både i liv og kunst.

Foredrag 13: På sporet af myten Karen Blixen
Hvordan flettede liv og fiktion sig sammen hos Karen Blixen, og hvordan skabte hun en myte ud af sig selv? Vi besvarer spørgsmålene ved at kigge på: Kay Christensens portræt af forfatteren som en verdensfjern fortællerske, Blixen som en hypermoderne selviscenesætter, brandingekspert og salgskvinde og Blixen som dæmonisk og mystisk marionetdukkefører, som hun er skildret i dokumentarfilmen Bag Blixens maske. Den fantastiske fortælling Drømmerne benyttes til a se på, hvordan Blixen skriver sig ind i fiktionen og leger med sin offentlige myte.

Foredrag 14: Wien malerne og femme fatale temaet i kunst og litteratur 1900-1910
I 1900-tallets første 10-år er Wien et kulturcentrum uden lige – centrum for musik, malerkunst, litteratur og psykoanalyse, malere som Gustav Klimt og Egon Schiele indfanger tidsånden, hvor tendensen til at fremstille kvinden som femme fatale, farlig og dødbringende, er fremherskende. Vi ser også mod Paris, forfatteren Zola og de dekadente forfattere.

Foredrag 15: Kvindeliv i romantikken
Vi ser nærmere på Jane Austens forfatterskab, hvordan samfund og kvindens muligheder i romantikken er skildret, hvordan Austens heltinder på forskellig vis gør op med flere konventioner og hvad konsekvenserne bliver af det. Vi diskuterer også bl.a. hvorfor Jane Austen til stadighed er så populær. Det gøres f.eks. ved at inddrage filmatiseringerne af bøgerne.

Foredrag 16: De syv dødssynder – dengang og nu 
En kulturhistorisk, filosofisk, kunstnerisk og litterær rejse ind i dødssynderne. Tanken om de syv dødssynder opstod inden for en religiøs kontekst – hvor den også først manifesterede sig i kunst og litteratur – f.eks. hos Bosch og Dante. Siden har den fortsat spillet en stor kulturhistorisk rolle, helt op til i dag, hvor de syv dødssynder fortsat har en stor fascinationskraft og griber os. Men har ordet synd overhovedet noget at skulle have sagt i det moderne menneskes tilværelse? Og er endda nogle af synderne blevet til dyder i vores moderne samfund? Er synderne blot i bund og grund menneskelige grundvilkår, som vi ovenikøbet kan lære noget af? Med eksempler fra litteratur og billedkunst ser vi nærmere på disse spørgsmål.

Foredrag 17: Herman Bang – nuets mester og moderne selviscenesætter
Herman Bang ses ofte som knastør skolepligtlæsning. Det synes jeg er synd. Og helt forkert. Flere moderne og også nutidige forfattere er stærkt inspireret af Bangs forfatterskab og friskheden i det – fra Dan Turell til Helle Helle – og også hvad personligheden angår er han sært moderne, selvreflekterende og selviscenesættende. Bang var en nuets mester, der indskrev livets mylder og tidens strømninger i alt han skrev, og derudover var teater en kraftig bestanddel af og ingrediens i alt han foretog sig, ligesom man kan sige at livet som homoseksuel i det skjulte endte med at blive et livslangt skuespil.

Foredrag 18: Talende ræve, midtvejskriseramte mænd og magisk nordlys.
Hvad kendetegner nordisk litteratur? Nordic noir, særpræget natur, skæve eksistenser, selvbiografi, magi, vinterligt mørke og lyse sommernætter. Der er mange begreber, man kunne knytte til den nordiske litteratur som særligt “nordiske” kendetegn, men hvor meget er der sandhed i? Hvad har kendetegnet nordisk litteratur førhen, hvad kendetegner denne litteratur nu? Hvad forener, og hvad adskiller de nordiske forfattere? Disse spørgsmål skal vi prøve at nærme os et svar på, via forskellige litterære vinkler, krydret med et visuelt bagtæppe af nordisk billedkunst.

Foredrag 19: Idioter, citroner, deformitet, røde pølser, hjernemasse og skumle præster: Michael Kviums groteske univers.
Publikum er ikke altid helt enige om, hvilke ord der skal sættes på maleren Michael Kviums kunst, men et træk der alligevel går igen er en fascination af hans let genkendelige universer og figurer, der som regel handler om ærlighed og det at være menneske. På godt og ondt. Vi skal blandt andet se på hvad der har inspireret maleren, og hvilke temaer der er gennemgående. Symbolerne samt budskaberne er mangfoldige og sproget er grotesk, denne kombination giver et spændende univers at dykke ned i.

Foredrag 20: Skandaler i kunsten – fra før til nu 
Vi skal på en rejse i kunstens skandaler, og se på alt lige fra kunst der ufrivilligt kom til at skabe skandale, til kunst der rigtig gerne vil provokere og sende et budskab. Hvad er kunstens mening med at provokere? Hvad provokerede førhen, hvad provokerer nu? Skal kunsten provokere for at berøre os? Kan kunsten overhovedet provokere mere, eller har vi set alt? Ville det mest provokerende i kunsten lige nu faktisk være et smukt maleri med solnedgang?

Foredrag 21: Kun med hjertet ser man godt. Antoine de Saint-Exupérys Den lille prins.
Tag med den lille prins, som er landet på jorden for at finde en ven, på rejse rundt i universet i en fortælling om alt det, der er vigtigt: livet, døden, kærligheden, omsorgen for det nære. Den lille prins er en af verdens mest læste børnebøger men er samtidig en utrolig vigtig bog for voksne, det er et eventyr, et sørgeligt og seriøst et af slagsen men også livsbekræftende og lindrende – godt til at forstå verdens gåder igennem, godt til at lindre ensomhed, godt til at genfortrylle din verden.

CV:

Erhvervserfaring:

Nov-dec. 2009:
Projektansat museumsmedarbejder hos Gaia Museum Outsider Art, Randers. Jeg udarbejdede undervisnings- og opgavemateriale, så museet fik en skoletjeneste, gav rundvisninger og stod i museumsbutikken.

2009-2011:
Projektansat museumsformidler hos Museum Ovartaci, Aarhus.Jeg arbejdede med rundvisninger til børn, unge og voksne, og på både dansk og engelsk. Jeg arbejdede med skriftlig formidling; f.eks. museumstekster, tekster til hjemmesiden, rundviserguides og undervisningsmateriale. Endelig arbejdede jeg visuelt med udstillingerne, organisatorisk med arrangementer, opsøgende med PR-arbejde og forskede i patientfotografier.

2011-2013:
Antikvarboghandler hos Vangsgaards Boghus, Aarhus. Jeg arbejdede med indregistrering, vurdering, opskrivning og salg af antikvariske bøger og med omfattende omstrukturering og omrokering af den antikvariske afdeling. Ydermere arbejdede jeg med salg, fakturering, og udstillinger af nye bøger i den anden afdeling af butikken.

2013-2014:
Kursusunderviser for FOF Randers og AOF Silkeborg. Jeg underviste i litteraturkurset: Kend dine klassikere, hvor vi læste et udvalg af de store klassikere og diskuterede, hvad en klassiker er. Og i kunst- og litteraturkurset: Kvinden i litteraturen, fra Jane Austen til Siri Hustvedt:. Kvindeliv, kvindekultur, kvindeskæbner. Undervisningen bestod i analyse, gennemgang af forfatterskaberne, samtid, historie, litteraturhistorisk kontekst mm. samt diskussion af og samtale om værkernes temaer.

2014 – nu:
Forelæser for Folkeuniversitetet Aarhus. Under diverse forelæsningsrækker.

2013-nu:
Foredragsholder for: Teatre, kirker, museer, biblioteker, højskoler og meget andet. Jeg giver alsidige foredrag om litteratur, kunst og kulturhistorie.

2014-nu:
Korrekturlæser for Turbine Forlaget, Aarhus, Forlaget Klim Aarhus, Trykværket, Aarhus. Jeg korrekturlæser skøn- og faglitteratur.

2014-2015:
Ekstern redaktør for Trykværket, Aarhus. Jeg gennemlæser manuskripter, afholder møder med og giver litterær sparring til kommende forfattere.

2015-nu:
Oversætter for Giving Tales App, Budapest, Ungarn. Jeg oversætter H.C. Andersens eventyr læst højt på engelsk – af berømtheder som Roger Moore og Ewan McGregor – til dansk og adapterer til danske berømtheder, der læser højt, til udvikling af app’en i Danmark.

2016-nu:
Udvikler af undervisningsmaterialer for Aarhus Teater. Jeg udarbejder undervisningsmateriale, der relaterer til aktuelle, undervisningsrelevante teaterstykker, bl.a. En Kvinde uden Betydning og Jesus Christ Superstar. Jeg afholder desuden foredrag for lærerne, der informerer om materialet.

201):
Skribent for Weekendavisen. Udgav sommeren 2016 en artikelserie på fire artikel med overskriften: Kvindetyper i litteraturen.

Foredrag med Anne Valbjørn Odgaard booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen