Anna Grue

Anna Grue

Anna Grue er forfatter til en lang række romaner, krimier og noveller. Romanerne ”Italiensvej” og ”De voksnes rækker” er…

Læs mere
Book Anna

Anna Grue er forfatter til en lang række romaner, krimier og noveller. Romanerne ”Italiensvej” og ”De voksnes rækker” er fyldt med 50’er og 60’er nostalgi, mens novellerne i ”De andre” samt de enkeltstående spændingsromaner ”Noget for noget” og ”Det taler vi ikke om” er skarpe samtidsportrætter. Mest kendt er dog krimiserien om privatdetektiven Dan Sommerdahl, der er udgivet i en lang række lande og har inspireret til TV2 serien Sommerdahl, samt Annas nye krimiserie om Anne-Maj Mortensen og hendes gravhund, Mortensen den Tredje.

Anna Grues seneste roman er “Ligene i lysthuset”

En ung mand sidder varetægtsfængslet for mord, og den ukonventionelle privatdetektiv Anne-Maj Mortensen kaster sig ind i sagen med bistand fra sit computer-kyndige barnebarn, trettenårige Didi. Tingene kompliceres, da der sker flere mord på unge mænd, og en vrissen kvinde forsvinder – alt imens datteren Iben gennemgår en svær graviditet, og gravhunden Mortensen den Tredje kommer i vanskeligheder.

Bogen er fjerde selvstændige bind i serien om efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der sætter sig for at opklare de forbrydelser, som har fået politiet til at kaste håndklædet i ringen.

Forfatteraften

Hele historien – fra debutromanen ”Noget for noget” til det nyeste skud på stammen, ”Ligene i lysthuset”. Om forskellen på krimi og ikkekrimi, om virkelighed og fantasi, om skriveblokering og arbejdsglæde. Vi kommer ind på hele forfatterskabet, men fokuserer på den nye serie med Anne-Maj Mortensen.

Ved brug af foto skal fotograf Les Kaner nævnes.

Foredrag med Anna Grue booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden. 

 

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular