Ann-Elisabeth Knudsen er uddannet cand. mag. og er lektor i dansk og psykologi. Allerede mens hun læste psykologi på universitetet, var neuropsykologi og hjerneforskning hendes hovedinteresse. Viden om hjernens udvikling og funktion har stort set været hendes arbejdsfelt lige siden. Hjernens funktion er afgørende for, hvordan livet udfolder sig. Og viden om hjernens plasticitet og hvordan den kan påvirkes er essentiel. Både når det handler om børn og unge med vanskeligheder, og også når det drejer sig om, hvordan alle andre kan udvikle sig bedst muligt. Kort sagt er alt, der ligger i krydsfeltet mellem hjerne, udvikling og læring utroligt spændende, og Ann-Elisabeth har været så heldig at få lov til at arbejde i praksis med genoptræning af børn og unge efter hjerneskader – først via Røde Kors og siden som konsulent.
Hjerneåret i 1997 bidrog til hendes valg om at hellige sig hjernens mysterier. Både gennem studier, praksiserfaringer, forskning og formidling. Hun har i en årrække fungeret som konsulent på skoler. Her hjælper hun fx. lærere med at afklare, om udsatte børn har neurologiske problemer eller almindelige opvækstrelaterede adfærdsproblemer. Hun har blandt andet været involveret i en tænketank, som udarbejdede visioner for børne- og ungeområdet (0-18 år) i Århus Kommune.
Ann-Elisabeth Knudsen skriver bøger, holder foredrag, deltager i skiftende forskningsprojekter og har også medvirket i en lang række interviews i aviser, tidsskrifter, radio og tv. Hun har bl.a. medvirket i tv-udsendelserne “Den lille forskel” og “Test nationen”. På DR1 sendes et dagsaktuelt program, hvorhun – sammen med andre – bliver bedt om at tage stilling til forskellige dagsaktuelle nyheder. Netværket på P1 er titlen på programserien.
Bogudgivelser:
Diagnose eller opdragelse
Hvor svært kan det være? Værd at vide om voksne hjerner
Hallo – Er der hul igennem?
Seje drenge og superseje piger?
Pæne piger og dumme drenge
Køn, karakterer og karriere
Børns hjerner – hjerne, leg og dannelse
Små forskelle med store konsekvenser
Teenagehjerner – er der nogen hjemme?
Foredrag af Ann-Elisabeth Knudsen:
Foredrag 1: Små forskelle med store konsekvenser – Køn, Hjerneudvikling og pædagogik 0-16 år
Når børn udvikler kønsidentitet, udvikler de på mange måder et svar på de forventninger og normer, vi som samfund knytter til det biologiske køn. Måske er det indlysende, men et hvilket som helst element i et barns udvikling er resultat af et samspil mellem dets biologiske udgangspunkt og forældre, jævnaldrende, børnehave, skole, medier mv.
Dertil kommer, at efterhånden som hjernen modnes, bliver oplevelse af kønsidentitet også et resultat af barnets egen bearbejdning af erfaringer med, hvad der er acceptabelt og tilladt i forskellige sammenhænge.
Vi skal turde være opmærksomme på små målbare hjernemæssige kønsforskelle fra
starten af børns liv. De skal ikke ignoreres eller tabuiseres. Vi skal i stedet anerkende de
små biologiske forskelle og arbejde mere bevidst pædagogisk med at udvikle alle børns hjernepotentiale, uanset hvad de har med som udgangspunkt. Ellers er det, at vi risikerer, at små forskelle udvikler sig til store målbare kønsforskelle, som kan få konsekvenser for alle børns oplevelse af selvværd og trivsel.
Foredragets ærinde er ikke at grave grøfter mellem kønnene. Tværtimod.
Pointen er, at de graver sig selv, hvis vi vælger at ignorere de biologiske forskelle.
Så hvad gør vi?
Foredraget kan målrettes både førskolealder og skolealder.
Foredrag 2: Hjerne, Leg og dannelse
Vi har fået en ny formålsparagraf dagtilbudsloven som skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse og hvor legen er grundlæggende.
Dannelsesbegrebet og legens betydning er nye toner på 0-6 års området.
Men skal børn så kun lege noget bestemt for at blive gode til sprog eller matematik, eller har legen betydning i sig selv?
Den nyeste hjerneforskning har testet forskellige typer af lege – også frie lege – for at finde ud af, hvordan det påvirker børns hjerner og udvikling.
Kan nogle typer af lege f.eks. modvirke børns stress?
Dannelse med børn, hvilken betydning har det for børns selvopfattelse og selvværd – hvad gør vi i praksis?
Hvordan hjælper forskellige typer af lege og en dannelses praksis med børn dem til at blive velfungerende, glade, motiverede og lærelystne?
Foredrag 3: Diagnose eller opdragelse?
Det er nødvendigt for både forældre, pædagoger og lærere at kunne skelne børns adfærd.
Hvad er hvad? Hvornår skal der stilles en diagnose og hvornår skal der opdrages – og hvad gør vi ved det?
Idag skal der hele tiden tages stilling til om et barn der foretrækker at lege alene, som ikke forstår legekoder, og som ikke kan finde ud af andre børns signaler – er det en umoden 5 årig eller et barn med Aspergers syndrom. Eller er et præmatur barn hypersensibelt og ukoncentreret fordi dets forældre har taget særlige hensyn fra fødslen, fordi angsten for at miste har været overvældende eller er der tale om et umodent centralnervesystem og forsinket myelindannelse?
Har knægten som lige har raseret 7. klasse ADHD med for høj hjernestammeaktivitet, eller er det blot en frustreret 14 årig, hvis forældre skal skilles?
Det er ikke let, og generelt er det at kunne skelne mellem børn som har opvækstrelaterede problemer og børn som har hjernedysfunktioner en stor mundfuld for de fleste.
Derfor er viden om et barns normaludvikling stadigvæk et uvurderligt værktøj , ellers er man helt uden forudsætning for, at kunne afgøre om et barn er normaludviklet, lidt umodent eller forsinket i udvikling eller om der er tale om en decideret dysfunktion.
Alle hjerner kan påvirkes, men ikke alle hjerner er organiseret på samme måde. Det betyder i praksis, at den samme type pædagogik opfattes forskelligt af forskellige børn.
Kom og hør mere om alt dette.
Foredrag 4: Tumlinge 0-3 år
Hvorfor er børn ikke fra starten udstyret med store mængder overbærenhed overfor deres forældre og professionelle plejepersonale? Det ville jo gøre alting meget lettere, hvis børn fra starten var indstillet på, at det er en rigtig dårlig ide, at starte livet med at terrorisere forældre med skrigeri, hånen af maden og en konsekvent straffen af alle små fejlgreb med udslet og diarré. Og måske i stedet arbejde på at finde frem til et sprog, som både forældre og personale kan forstå.
Så hvad ved vi om helt små børns hjerner? Hvor vigtig er kost og søvn?
Er der lege som stimulerer forskellige hjerneområder så de udvikles optimalt?
Hvorfor skal de kravle for at opøve sprog og senere læsefærdighed?
Disse og mange flere spørgsmål får man svar på undervejs i foredraget.
Foredrag 5: Piger, pigelege og de svære relationer
”Den her leg kan man kun være to til, men du kan prøve at spørge senere….”
”Altså, jeg har allerede sagt nej til nogle andre, så…”
Disse og andre tilsvarende udsagn er hverdag i pigernes verden. Hvorfor skal det være så svært? Hvorfor siger de ikke bare nej, hvis de ikke vil lege og ja hvis de gerne vil?
Hvorfor bliver man udelukket fra en leg eller har svært ved at finde sin plads i pigehierarkiet, når drenge tilsyneladende kan få lov at byde ind med deres kompetencer i deres lege?
Det kan gøre så ondt og det at have bare en bedste ven bliver sindssygt vigtigt – også for lysten til at lære.
Hvor meget handler om hjerner og hvor meget om opvækst og miljø?
Kan vi gøre noget, både som forældre og professionelle, for at hjælpe pigerne på vej? Kan selvværd trænes og hvordan overlever man en barndom, hvor man kun sjældent eller aldrig er førstevalg i legerelationer?
Foredrag 6: Ikke alle sår er synlige!
Traumer ændrer hjernen – men det gør relation også!
Svigtende koncentration skyldes ofte påtrængende erindringer.
Nogle børn er mere sårbare end andre. Nogle gange skyldes det noget neuralt, andre gange er det let at få øje på opvækstvilkårene som begrundelse. Men uanset om det handler om hjerner eller opvækst, så har alle professionelle brug for at vide, både hvordan man skelner disse børn og hvad vi kan gøre for at afhjælpe problemerne.
Hvordan påvirker en traumatisk opvækst hjernen og dens udvikling? Er det en stressreaktion når udsatte børn hele tiden kan være i alarmberedskab, klar til kamp eller flugt? Hvordan arbejder vi med samme børns skyld og skam over de følelser de rummer og det faktum, at de kan have svært ved at styre dem? Hvorfor er der forskel på piger og drenges krisereaktioner, hvornår er det for sent at træne empati og endelig – hvordan bliver ansvarligt voksne basis for mønsterbrud?
Dette foredrag er målrettet voksne som arbejder med udsatte og sårbare børn.
Foredrag 7: Fremtidens folkeskole
Med folkeskolereformen lægges der op til en længere skoledag med mere fokus på motorik, musik og praksis. Fremmedsprog skal igangsættes tidligere og der skal etableres et udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger – alt sammen til børnenes bedste.
Hvordan gør vi så det i praksis? Og hvorfor kan det være en god ide?
Hvad fortæller den nyeste hjerneforskning om børns potentiale for læring – kan intelligens og hukommelse stimuleres og hvornår kan det betale sig at ”råbe” hvad?
Hvad er den hjernemæssige begrundelse for mere musik og motorik – er der evidens?
Hvad kan lærere og pædagoger bruge hinanden til eller supplere hinanden med som fremmer læringssituationer?
Hvad skal der kræves af forældre for at få ”Fremtidens folkeskole” til at fungere?
Og endelig – hvornår er der hul igennem til børn – piger og drenge?
Foredrag 8. Hjerner og motorik
Hvorfor er motorik og naturbørnehaver en god ide? Hvad lærer børn ved at gå til sport og idræt? Hvilken indflydelse har det at bevæge sig på hjernens udvikling og er noget bevægelse bedre end andet?
Skal man træne koordination og balance for at blive god til netop det, eller er der en sammenhæng mellem balanceøvelser og sprog – mellem det at ”krybe og kravle” og læseindlæring.
For slet ikke at tale om, hvor motiverende det kan være at røre sig, det er svært at være sur, når man danser eller spiller fodbold!
Foredraget inddrager den nyeste hjerneforskning fra Sverige om sammenhængen mellem hjerneudvikling og bevægelse, og omsætter det til danske forhold både i daginstitutioner, skoler og idrætsforeninger.
Foredrag 9: Seje drenge og superseje piger
Om hjerne og hjerte hos de 10 – 18 årige
Hvor bliver alle de søde, dygtige, interesserede og engagerede piger af?
Hvorfor får drengene i gymnasiet næsten en hel karakter højere til eksamen end pigerne?
I folkeskolen og uddannelsessystemet bliver der lavet en benhård sortering af børnene. Det viser en undersøgelse fra Evalueringsinstituttet fra 2005. Billedet er klart.
Drengene ender groft sagt i en af de to kasser: duer / duer ikke.
Pigerne ender i den “pæne ende” af det gennemsnitlige.
Men ser man på børnenes hjerner, er der ingen grund til at det ender på den måde. Det kunne være helt anderledes!
Derfor er hjerneforskningens viden om hjerneudvikling og læring hos store børn blevet endnu mere aktuel.
Hvorfor taber vi så mange drenge ud af uddannelsessystemet?
Hvorfor vil pigerne – uafhængig af deres IQ og gode eksamensresultater – alle sammen
være “noget med dyr eller børn”?
Kan tendenserne påvirkes?
Hvorfor er der “lukket på grund af ombygning”, når vores børn bliver teenagere?
Foredrag 10: Pæne piger, dumme drenge
Om hjerne og hjerte hos de 0 – 10 årige
Hvorfor er der ingen børn, der opfører sig, som de har hjerne til?
I institutioner og skoler glemmer man, at der er stor forskel mellem drenge- og pigehjerner. Huskede man det, ville tingene se helt anderledes ud.
Et foredrag om hjernens udvikling og modning.
Hvad kan vi forvente af børn – hvornår?
Hvor tidligt er der forskel på hvordan piger og drenge leger og lærer?
Hvornår kan de huske og hvordan udvikles intelligens.
Og hvad kan vi som forældre og professionelt voksne gøre for at give en hånd med, så både piger og drenge får det optimale ud af det, som er deres hjernemæssige potentiale?
Det er vigtigt at have øje for børns individuelle forskelle og kompetencer.
Det handler ikke kun om de synlige ydre kønsforskelle – men også om hjerneudvikling og modning hos piger og drenge..
Foredrag 11: Hvordan overlever man med en teenager i huset?
Hvorfor er kombinatione forældre / teenagere ofte ladet med dynamit?
Kan / skal det være anderledes?
Er der virkelig “lukket på grund af ombygning” i en teenagers hjerne?
Hvorfor kan de være så vanskelige at omgås?
Det ene øjeblik er de søde og samarbejdsvenlige og det næste øjeblik er de afsindigt sure og mener ganske afgjort, at der må kunne findes en “forældrebyttecentral”.
For af alle de forældre, der var at vælge imellem, var det da uheldigt at de netop skulle ende op med os.
De er sårbare og tænksomme, de gennemgår voldsomme kropsforandringer, og de kan være helt utroligt trætte.
Også aktivitetsniveauet i hjemmet er meget svingende, og der er sikkert ikke mange, som er i tvivl om, at “oprydning og rengøring” står langt ned på en teenagers liste over livsvigtige opgaver, og oftest i kategorien “pludselige indfald”.
Men vi elsker dem og vil gerne være de bedst mulige forældre – så hvad gør vi?
Foredrag 12: Den lille forskel på mænd og kvinder
– i forhold til stress, motivation og restitution
Hør om kønshormonernes indflydelse på hjernens udvikling. Hvordan får vi mænd og kvinder til at samarbejde?
Tag hjernen med på arbejde!
Bliv provokeret af hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, en af Danmarks førende kapaciteter indenfor forskellen på mænds og kvinders hjerner.
Kvinder er fra naturens side bedre til at restituere end mænd er. Det er heldigt, for de skal også holde til meget mere i hverdagen end mænd skal. Hør om andre tankevækkende forskelle på mænds og kvinders hjerner, der bl.a. forklarer hvorfor vi reagerer forskelligt på krise og modgang.
Hør om kønshormonernes indflydelse på hjernens udvikling.
Hvad skal man tage hensyn til, når man skal motivere en mand?
Få indblik i, hvad der sker i hjernen, hvis vi ikke har tid til at restituere.
Hvordan får vi mænd og kvinder til at samarbejde?
Foredrag 13: Inklusion og rummelighed – Børn med alle slags hjerner!
De sidste 10 års teknologiske udvikling har reddet børn, der tidligere ville være “gået tabt”. Men det har også betydet, at flere børn end nogensinde før har brug for ekstra hjælp, fordi de befinder sig i grænselandet til en diagnose.
hvad er dynamikken bag de diagnoser, der stilles til de “specielle” børn
hvilke pædagogiske tiltag har en virkning?
Nu er det også blevet nødvendigt under devisen “en rummelig folkeskole” at tage stilling til flere børn med.
Neurologiske dysfunktioner
Afvigende adfærd
Anderledes indlæringspotentiale
Mange specialpædagogiske tiltag er blevet lukket de seneste år, hvilket betyder at flere børn med vanskeligheder eller andre slags kompetencer skal rummes indenfor det almenpædagogiske område.
Hvordan kvalificerer vi lærere og pædagoger til at håndtere dette?
Svenske undersøgelser påpeger, at der i øjeblikket sidder mellem 1 og 3 børn i hver klasse med myelinskader, milde dysfunktioner i hjernen osv.
Hvad er dynamikken bag disse?
Hvilke pædagogiske tiltag har en virkning?
Foredrag 14: De besværlige børn
– er de afvigende eller adfærdsvanskelige?
Hvilken indflydelse har de ændrede opvækstvilkår for moderne børn
Er opdragelse vold mod vores børn?
Ødelægger vi deres selvværd ved at sætte grænser for dem?
Og hvordan håndterer vi som “professionelt voksne” de børn, som aldrig har mødt grænser eller opdragelse?
Hvordan skelner vi mellem børn med en irriterende forhandlekompetence, som er vokset op i “et hotel med fuldpension og udstrakt taxaservice” fra børn, som er alvorligt følelsesmæssigt forstyrrede, når de nu opfører sig tilsyneladende ens?
Foredrag 15: Børn, der er anderledes
– om børn med diagnoser eller i grænselandet til en diagnose
Hvordan opstår de mest almindelige dysfunktioner som Autisme, Damp mm.?
Hvilke pædagogiske tiltag har en virkning?
Hvis vi skal tro svenske undersøgelser, er der i øjeblikket mellem 1 og 3 børn i hver klasse, som har milde hjernedysfunktioner, som følge af bl.a. graviditets og/eller fødselskomplikationer.
Hvordan opstår de mest almindelige af disse dysfunktioner
Autisme, Aspergers, ADHD/DAMP, Tourettes syndrom og Epilepsi?
Hvad er dynamikken og hvilke pædagogiske tiltag har en virkning?
Og ikke mindst – hvordan skelner man mellem børn med neurologiske dysfunktioner og børn hvis tilpasningsvanskeligheder skyldes opvæksten?
Foredrag 16: Få nøglen og bryd koden
– skab bedre kommunikation med det modsatte køn
Når mænd – lige før gæsterne kommer – begynder at rydde op i kælderen eller klippe hæk er der en grund. Den vejer et par kilo og sidder mellem ørerne.
Hjernen har en stor del af ansvaret for de mange forskelle, der er mellem mænd og kvinder.
Hør et bud på, hvordan frontallapperne spiller sammen med hormoner og gener. Det er en drilsk affære, der kan drive både kvinder og mænd til vanvid.
På mødet føler hun, at de taler forbi hinanden.
Han synes, de har et godt samarbejde.
Tro det eller ej, men der er en hjernemæssig forklaring på, hvorfor mænd og kvinder tænker og reagerer forskelligt i de samme situationer.
Få en forklaring på hvorfor mænd og kvinder opfatter samme budskab og en given situation på hver deres måde – fra nu af har du mulighed for at forstå det andet køn bedre.
Hvad betyder det for vores samarbejde på jobbet, at vi tænker, opfatter og agerer forskelligt?
Kvinder multitasker og mænd er specialister – bliv bevidst om, hvordan vi med fordel kan supplere hinanden
Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus – kliché eller fakta?
Foredrag 17: Børn og sprog
Den egenskab, som væsentligt adskiller mennesker og dyr, er sproget.
Sprogindlæringen går tilsyneladende af sig selv – men alligevel kan der opstå problemer.
Foredrag om blandt andet ordblindhed – tosprogede børn – og sprogets lagring i hjernen.
Den menneskelige hjerne er forudbestemt til sprog og menneskebørn er ikke ret gamle, før de begynder at sætte lyde sammen til ord og sætninger.
Tilsyneladende går sprogindlæringen af sig selv, hvis blot børn bliver talt til og alligevel kan der opstå problemer.
Hvorfor er der f.eks. børn som stammer?
Hvorfor er nogle ordblinde?
Hvorfor har flere drenge end piger læsevanskeligheder?
Hvordan lagres sprog i hjernen?
Er der forskel på hvor modersmålet og et senere tilkommende sprog lagres i hjernen?
Har tosprogede børn flere kompetencer eller større vanskeligheder end andre børn?
Hvorfor er det typisk piger, som vælger at blive sproglige studenter?
Og endelig – kan nogle af disse vanskeligheder afhjælpes?
Foredrag 18: Introduktion til neuropsykologien
En grundig indføring i hjernens opbygning og funktion, blandt andet :
Hvordan fungerer sprog og hukommelse?
Er intelligens arveligt betinget eller kan den stimuleres?
Hjerner, læring og motorik
Foredrag med Ann-Elisabeth Knudsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
