Andreas Fugl Thøgersen

Andreas Fugl Thøgersen
Foredrag af Andreas Fugl Thøgersen:

Foredrag 1: Simon Spies – solkongens liv og tid.
Var Simon Spies for meget eller er det os andre, som er for lidt? Med udgangspunkt i sin altomfattende biografi ”Simon Spies – solkongens liv og tid” (Politikens Forlag 2012), fortæller Andreas Fugl Thøgersen den eventyrlige historie om Simon Spies vej fra driftig baggårdsknægt til excentrisk rejsekonge og eneejer af Spies Rejser. Der er, med Jyllands-Postens anmelders ord, tale om en ”fængslende samtidsfortælling” og en ”brillant biografi”. Det er en farverig livshistorie om jagten på lykken, om kvinder, kapitalisme og krig, og om det Danmark, Simon Spies både var et produkt af, og var med til at forandre.

Foredrag 2: Amerika under huden
Med udgangspunkt i sine rejser rundt i alle 50 amerikanske stater, sine roste bøger ”Amerika under huden” (Gyldendal 2012) og ”Amerikanske tilstande – en rejse gennem drømmeland” (Aschehoug 2004), tager journalist og forfatter Andreas Fugl Thøgersen, der også har en mastergrad i amerikansk politik og journalistik fra Columbia University i New York City, publikum med på en rejse ind i hjertet af en kulturel, politisk, militær og økonomisk supermagt. Et roadtrip i ord, der tegner et nuanceret billede af det fantastiske, fascinerende og til tider brutale land, de kalder Amerika. Fokus er især på betydningen af hudfarve, af race og etnicitet, i forståelsen af det store land, men vi kommer bredere ud end det i beskrivelsen af Amerika – til amerikanske frihedsbegreber, historie, kultur og identitet.

Foredrag med Andreas Fughl Thøgersen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

CV:

  • Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole
  • Mastergrad i journalistik og amerikansk politik fra Columbia University, The Graduate School of Journalism, New York City, New York, USA
  • Forfatter til flere bøger: “Jeg har lyst til at vende tilbage til alting – 80 scener fra Jørgen Leths liv ” (Gyldendal, 2017), ”Simon Spies – solkongens liv og tid”, en biografi (Politikens Forlag, 2012), ”Vi kan sove i flyvemaskinen”, bestselleren om og med TV2’s rejsende historiefortæller Ulla Terkelsen (Politikens Forlag, 2011), Man skal gøre en forskel – tanker fra Basra og omegn (People’s Press, 2004), portrætbog om og med chefpolitiinspektør Kai Vittrup, og reportagebøgerne ”Amerika under huden” (Gyldendal 2012), om betydningen af race og etnicitet i det amerikanske samfund, og ”Amerikanske Tilstande – en rejse gennem drømmeland (Aschehoug, 2004), om amerikansk kultur og identitet.

Tilbage til forsiden.

Til toppen