Andreas Bøggild Monies

Andreas Bøggild Monies

Andreas Bøggild Monies er prisvindende filminstruktør og filmklipper.

Foredrag af Andreas Bøggild Monies:

Skyggebokser – Et foredrag om tilblivelsen af en internationalt prisvindende kortfilm, som ingen troede på. At bevare det naive håb i mødet med ubærlig modstand og om at bruge sig selv i fortællingen.

Det var alt andet end en lige vej fra idé til realisering, da instruktør Andreas Bøggild Monies instruerede sin første kortfilm “Skyggebokser”, hvor en pige tegner en stjernehimmel over sin syge mor, så de sammen kan se efter stjerneskud og ønske dårligdommen væk.

Ingen købte den fortælling.

Så blev Andreas’ kæreste dødeligt syg, og stjernehimlen måtte flytte ud i den virkelige verden og våge over ham og hans egen familie.

Andreas viser sin kortfilm og fortæller om forløbet: Fra idéen opstod, gennem talrige afvisninger, og til at lave filmen færdig på en hospitalsstue.

Og hvordan han endelig oplevede at stå på en af verdens største filmfestivaler med sine børn i hånden og modtage en pris for den film, som næsten ingen troede på.

Foredrag med Andreas Bøggild Monies booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen