Du kender Anders Grau fra:
Optræden ved Zulu Comedy Galla – hvor han i 2013 også vandt talentprisen, som sidekick i Det Alt For Store/Korte Linda P Show og fra radioprogrammet Selskabet hver lørdag formiddag på P3.
Anders kan finde på at snakke om:
Hverdagen, tiden og tendenser belagt med otte lags ironi og præsenteret med stor indlevelse.
Det vidste du ikke om Anders Grau:
Anders har arbejdet syv år inden for handelsbranchen, hvor han arbejdede med IT, marketing, indkøb, salg og toiletpapir.
Kort om Anders Grau:
Danmark blev præsenteret for en helt ny stand-up stjerne, da Anders Grau første gang optrådte ved Zulu Comedy Galla i 2012. Hans helt unikke stil beriger stand-up genren ved både at være nytænkende, mens den samtidig indeholder en stemning, der leder tankerne hen mod Niels Hausgaards fortællinger. Anders Graus stil kan beskrives som lette historier, der på trods af sit udgangspunkt i dagligdagen, oftest udvikler sig i lettere absurde retninger. Hverdagen analyseres helt til bunds og krydres med neurotiske, fantasifulde bekymringer. Anders Grau fik i 2013 tildelt Talentprisen ved Zulu Comedy Galla og har siden været en efterspurgt spiller på comedyscenen. Blandt andet med sit første stand-up show “Bekymringsfabler” fra 2015, som sidekick til Linda P i “Det Alt For Store/Korte Linda P Show” i 2015 og 2016 og sammen med Martin Høgsted som radiovært i “Selskabet”, der hver lørdag formiddag kan høres på P3.
Anders Grau var sammen med Martin Høgsted værter for Comedy Aid 2016.
Booking:
ARTE Booking. Telefon 3848 1400. E-mail: booking@artebooking.dk.