Amir Rashid

Amir Rashid
Foredrag af Amir Rashid:

Etnisk Politibetjent
Amir er født og opvokset på Nørrebro i København, hvor han var en af rødderne. Hans far tog en dag en beslutning om at flytte væk fra det kriminelle miljø på Nørrebro. Denne beslutning betød senere, at Amir trods dårlige kår, var en af de første politibetjente med anden etnisk herkomst der blev ansat i Dansk Politi. Her 12 år efter er han en af de yngste der er udnævnt, som Vicepolitikommisær i Købehavns Politi.

Amirs historie er en hudløs ærlig fortælling om hans liv og opvækst i Danmark. En historie som starter som så mange andres, med en far der forlader sin familie i hjemlandet, for at rejse til Danmark så han kan tjene penge og forsørge familien. Amir fortæller åbent om sin opvækst på Nørrebro, samt hvor svært det var at undgå at havne i en kriminel løbebane.

Få et indblik i hvordan det lykkedes Amir at komme væk fra det kriminelle miljø på Nørrebro, ved at bruge al sin energi og stræben efter sportslig succes på det Danske Taekwondo Landshold, samt hvordan disciplinen og respekten fra sporten, har været med til at skabe succes i andre aspekter af Amirs liv.

Hør Amir fortælle, hvordan det var at være en af de første af anden etnisk herkomst, der blev ansat i Dansk Politi, samt hvorfor det var nødvendigt at flytte grænser og bryde fordomme, næsten dagligt, uden at blive opfattet som værende ”nærtagende” på arbejdspladsen. Hør også hvordan Amir blev modtaget på ”gaden”, som etnisk betjent, og hvordan han taklede situationer som, at blive kaldt ”forræder” af sine ”egne”.

Amir har igennem de senere år været med til de fleste større politiaktioner, som: EU- topmødet, Christiania-indsatsen, rydningen af Ungdomshuset, Klimatopmødet m.m. og fortæller meget levende om nogle af de spændende, men til tider ekstreme situationer han har stået i som politibetjent.

Foredrag med Amir Rashid booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Til toppen