Amalie Langballe

Amalie Langballe

Amalie Langballe er forfatter, journalist og foredragsholder. I 2019 debuterede hun med den anmelderroste roman forsvindingsnumre, hvis omdrejningspunkt er skismaet…

Læs mere
Book Amalie

Amalie Langballe er forfatter, journalist og foredragsholder. I 2019 debuterede hun med den anmelderroste roman forsvindingsnumre, hvis omdrejningspunkt er skismaet mellem sorg og kærlighed. Til daglig arbejder hun som freelancejournalist for blandt andre Dagbladet Information, Zetland og Berlingske, hvor hun beskæftiger sig med klima og kultur. Derudover har hun også lavet radio for Radio 24syv og Ræson. Hun er uddannet fra Syddansk Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Hun pendler mellem sin far på Fyn og København. Vinder af Bogforums debutantpris 2019.

Amalie Langballe er aktuel med bogen “Forsøg udi håb – Hvad præster ved om kaos”.

“Forsøg udi håb – Hvad præster ved om kaos” er Amalie Langballes samtalebog med ni præster om verdens kaos.

Journalist og forfatter Amalie Langballe har gennem et år talt med ni forskellige præster om tidens strømninger, kriser og kaos. I løbet af bogen udfolder præsterne deres perspektiv på nutidens problemstillinger som COVID-19, klimaforandringer og ensomhed, og hvordan vi skal navigere i en verden af angst og kaos.

“Forsøg udi håb – Hvad præster ved om kaos” er en reflekteret samtalebog, som giver både trøst og inspiration til at finde kærligheden og den indre ro, når verden den brænder.

Foredrag af Amalie Langballe:

Foredrag 1: Om bogen “Forsøg udi håb – Hvad præster ved om kaos”

Amalie Langballe forsvindingsnumreForedrag 2: Forsvindingsnumre – sorg og litteratur
Med udgangspunkt i sin debutroman forsvindingsnumre taler Amalie Langballe om sorg og litteratur. Det er et foredrag, der både handler om hendes egen skriveproces med alt, hvad det indebærer af sammenbrud, tvivl og forløsning, men foredraget er også en diskussion og gennemgang af sorgens plads i litteraturen. Med humor og viden fortæller Amalie Langballe om litteraturhistoriens bedste værker om død og sorg.

Foredrag 3: At leve med sorg – i privatlivet og på arbejdspladsen
Med udgangspunkt i egne erfaringer og journalistisk research taler Amalie Langballe om, hvordan vi som samfund håndterer sorg – både når den rammer os selv eller nogen, vi holder af. Med eksempler fra både forskning og privatliv prøver Amalie Langballe at komme med konkrete bud på, hvordan vi allesammen bliver bedre til at snakke om og leve med sorg.
NB: Dette foredrag kan også målrettes sundhedspersonale.

Foredrag 4: Fra klumme til bogkontrakt – Hvordan skriver man den vedrørende jeg-fortælling (særligt for kommunikatører)
På baggrund af sine klummer og kronikker for blandt andre Dagbladet Information og Politken blev Amalie Langballe headhuntet til at skrive sin debutroman forsvindingsnumre. I det her foredrag fortæller hun om, hvordan man forvandler sin personlige fortælling til relevant læsestof for andre. Det skal blandt andet handle om grænsen mellem privat og personlig, petitessegrænser og researchteknikker.

Pressen skrev om forsvindingsnumre:

Uendelig smuk … wow for en debut! (Søndag)

Jeg kommer til at læse ’Forsvindingsnumre’ igen (♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken)

Knugende smukt (Litteratursiden.dk)

En original, syrlig-saftig romanoplevelse … bliver lynhurtigt vanedannende selskab (Weekendavisen)

Foredrag med Amalie Langballe booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular